Individuel psykoterapi –

København og Frederiksberg

Individuel psykoterapi kan hjælpe dig i forhold til:

  • Lavt selvværd og selvtillid
  • Svær barndom og ungdom
  • Dine nære relationer
  • Familien og børnene, opdragelse, relationer, svære følelser
  • Nedtrykthed
  • Sorg og tab
  • Forstå og håndter dine konflikter
  • Ensomhed
  • Parforhold
  • De eksistentielle vilkår – døden, friheden, aleneheden og meningsløsheden
  • Nybagt familie
  • Skilsmisse
  • Sammenbragt familie

Klientudtalelse: Mange tak for din forståelse Annette. Det er i hvert fald det første, som jeg har fortalt om dig til min omgangskreds, at det har altid været befriende at være hos dig, for jeg har aldrig nogen sinde følt mig andet end hørt og forstået.

Du er virkelig dygtig, fordi du er altid fokuserer på, hvad er bedst for mig og får mig til at finde svar i mig og i de pågældende situationer. Du guider og reparerer på sådan en måde, at det gør mig stærkere og sikrere. Jeg er startet hos dig, fordi jeg var vred, skuffet, såret, usikker, utålmodig, utilfreds, råbende og frustreret . Jeg troede ikke, at jeg nogen sinde vil kunne blive til et roligt, fornuftigt, tolerant menneske, som kan forstå sine følelser og som kan blive ked af det i stedet for at blive arrig og råbende. Det har ikke været en behagelig rejse, men det kan ikke beskrives den lettelse og fridom, jeg følte, når vi først var færdig med et emne. Jeg følte mig faktisk aldrig så lykkelig og lettet i hele mit liv. Tak.

Tak fordi du aldrig har viet fra din tro på mig, at det nok skal lykkedes og tak fordi du aldrig har taget en parti eller pålagt mig nogen meninger. Du er fantastisk til at nå ind til mig og få mig til at reflektere og til at lade mig danne mine egne meninger og lade mig lave mine egne betragtninger om, hvem jeg er og hvor jeg er. Det er udelukkende din fortjeneste, at vi er nået så lagt. For uden din vejledning, vil jeg aldrig være der, hvor jeg er nu. Jeg er dig evig taknemmelig.

Nadja

Hvorfor gå i psykoterapi?

Det ultimative mål med at gå i psykoterapi er, at du at skaber positive forandringer i dit liv. At du får det bedre end du har det lige nu. Vejen dertil er brolagt med både gaver, udfordringer og personligt arbejde. I perioder kan du opleve mere frihed, glæde og at du bliver mere dig selv, i andre perioder kan du føle tristhed og nedtrykthed ved at begynde at mærke, hvordan du virkelig har det og hvad dit liv har budt dig. Og hvad du har budt dig selv.

Psykoterapi handler ikke om at blive en anden, end den man er. Det handler om at være sig selv bekendt. At kende sig selv og at stå ved sig selv. Med det hele. Det kan føles befriende ikke længere at forsøge at skjule eller undertrykke dele af dig selv. Ved gennem psykoterapien at begynde at stå mere ved, hvem du er og hvad du vil og ikke vil, kan du opleve stor styrke og frihed.

I den individuelle terapi handler det om dig og dine indre tilstande. Hvilke følelser går du rundt med indeni? Hvad handler de om? Kan du lide dig selv? Føler du dig tilstrækkelig? Er du i kontakt med andre mennesker på en måde, så du får kærlighed, tryghed og næring til dit liv?

Når du begynder i terapi, kan du ofte føle dig forvirret over dig selv. Eller rigtig ked af det. Eller frustreret fordi noget som er vigtigt for dig igen og igen mislykkes. Ofte er du fyldt af mange følelser, du har svært ved at forstå eller acceptere. Måske er du helt følelsestom og ville ønske, at du kunne mærke noget.

De forandringer du søger, kan være meget forskellige. Det kan være bare at kunne holde livet ud, at kunne forstå og lide dig selv bedre, at komme videre i relationer, der virker fastlåste, at blive bedre til at holde fast i dig selv, dine relationer eller dine mål, at vide hvorfor du har det så skidt og hvordan du får det bedre eller at undersøge, hvordan du er blevet den du er eller får lavet om på nogle mønstre, du ikke længere har glæde af i dit liv.

For mig som psykoterapeut handler det om at få skabt et trygt, fordomsfrit og empatisk rum, så du kan undersøge de svære ting i livet og finde forståelse, forløsning, se perspektiver og nye handlemuligheder.