Psykoterapeut og IFS-terapeut Annette Whimster
I terapien kan du forvente, at jeg vil møde dig med et åbent og ikke-dømmende sind. Det er aldrig en del af terapi at blive dømt forkert, men derimod, at vi undersøger dine følelser, tanker, handlinger og impulser, for at skabe mening, forståelse og handlemuligheder. At gå i terapi skal føles omsorgsfuldt, nærende og trygt, og skabe nye erkendelser og handlemuligheder.

Vores relationer har stor indflydelse på vores følelse af lykke, meningsfuldhed og tryghed. Derfor har jeg i mit arbejde som psykoterapeut særligt fokus på relationer

Heling gennem forståelse
En kilde til stor sorg, smerte, vrede eller frustration kan være svære relationer, mangel på relationer eller tab af relationer. Derfor har det altid været essentielt for mig som psykoterapeut selv at blive klogere på og hjælpe andre med at blive klogere på, hvordan mennesket danner bånd og følelsesmæssige tilknytninger til hinanden, hvordan vi løser konflikter med hinanden og hvordan vi kan hele, når vigtige mennesker forsvinder fra vores liv.
I psykoterapien taler vi ofte direkte eller indirekte om de eksistentielle grundvilkår eller livstemaer, som er døden, friheden, isolation og meningsløsheden (Irvin Yalom). Vi skal alle forholde os til disse grundvilkår også selvom det for det meste af tiden foregår ubevidst.
Det er ofte i perioder, hvor livstemaerne er mere påtrængende, at vi søger psykoterapi. Vilkårene kan være anledning til stor angst, men at forholde sig aktivt og bevidst til dem, kan også give fokus og mening i livet.
Når du vælger en psykoterapeut, er det vigtigt at huske, at det er dig, der hyrer terapeuten. Jeg anser vores forhold til hinanden som klient og terapeut, som en essentiel del af terapien Derfor bestræber jeg mig på, at:
- Du må stille alle de spørgsmål, som du har lyst til og forvente at få svar
- Du må gerne være kritisk og forbeholden og det er mit job som terapeut at gøre mig fortjent til din tillid og svare på alle spørgsmål
- Du skal kunne forvente, at jeg også arbejder med mig selv i terapi/supervision
- Du skal kunne føle dig tryg ved og opmuntret til at give både positiv og kritisk feedback
- Du kan forvente, at jeg indimellem kan finde på at spørge dig, om du føler dig tryg ved og forstået af mig
- Det er altid i orden at holde op med eller holde pause fra terapien
Mange års erfaring
Jeg har mange års erfaring med individuelle, par og familier.
Selvstændig praksis siden 2019.
Tidligere arbejdede jeg som familiekonsulent i Københavns Kommune, hvor jeg var ansat i 12 år. Her arbejdede jeg som psykoterapeut, familieterapeut og konfliktmægler. Jeg talte med familierne om børns følelsesliv, børneopdragelse, grænsesætning, konfliktløsning, omsorgssvigt, tidlig tilknytning mellem små børn og deres forældre, parterapi, skilsmisse, samarbejde efter skilsmisse og konflikter mellem skilte forældre. Jeg har mange års erfaring med tæt samarbejde med psykologer, sundhedsplejersker, støttepædagoger og socialrådgivere.
Jeg deltager løbende i IFS supervision og i IFS terapi for at udvikle mig, holde mig fagligt skarp og være på plads og tilpas i mit eget liv.

Min uddannelse
Uddannet psykoterapeut, parterapeut, familieterapeut og konfliktmægler. Cand.mag. Født 1968.
- 2023 – EMBARK Open Access Training Course for psychedelic-assisted therapy
- 2023 – Level 3, Internal Family Systems (Pam Krause)
- 2023 – Online Continuity Program, ifs-institute.com
- 2022 – Level 2, Internal Family Systems: IFIO – Intimacy From the Inside Out (Kate Lindgren & Toni Herbine-Blank)
- 2022 – Level 2, Internal Family Systems: Deepening and Expanding (Osnat Arbel)
- 2021 – IFS Kursus: IFS & Psychedelics (Robert Falconer)
- 2021 – IFS Kursus: Daily Parts Meditation Practice (Michelle Glass)
- 2021 – IFS kursus: Legacy Burdens and Heirlooms (Osnat Arbel)
- 2020-21 – Level 1, Internal Family Systems (Paul Ginter & Osnat Arbel)
- 2019-20 – Emotionsfokuseret parterapeut, v. Jette Simon
- 2020 – Internal Family Systems Online Circle, ifs-institute.com
- 2020 – IFS kursus: Working with Children and Adolescents (Pam Krause)
- 2017 – International Child Development Program. Metode, der arbejder med at øge kvaliteten af samspillet og relationen mellem børn og forældre
- 2017 – Circle of Security. Familieterapeutisk metode til at fremme tryg og sikker tilknytning mellem børn og forældre
- 2015 – Mentalisering i arbejdet med børn, unge og voksne, Center for Mentalisering
- 2014 – PREP-leder (kursus for par) og KIFF-leder (kursus for skilte forældre) uddannelse, Center for familieudvikling
- 2012 – Systemisk/narrativ proceskonsulentuddannelse, Inpraxis, Annette Mortensen
- 2012 – Medlem af Dansk Psykoterapeutforening, MPF
- 2011 – Tab og Traume – Komplicerede livsforandringer, v. Solvej Sangild og Marianne Davidsen-Nielsen
- 2011 – Løsningsfokuseret tilgang og Signs of Safety
- 2008 – Psykoterapeut med speciale i parterapi og familieterapi, Kempler Instituttet
- 2006 – Certificeret ICC coach
- 2003 – Grunduddannelse i Konfliktløsning og Grunduddannelse i Konfliktmægling, Center for Konfliktløsning
- 1998 – Cand.mag. i Litteraturvidenskab, medievidenskab og praktisk formidling, Københavns Universitet.
Jeg er meget inspireret af Internal Family Systems terapi og videreuddanner mig fortsat i den metode. Desuden inddrager jeg elementer fra de oplevelsesorienterede, eksistentielle, emotionsfokuserede, mentaliseringsbaserede, tilknytningsorienterede, systemiske og narrative retninger.
Er medlem af:
- Dansk Psykoterapeutforening
- 2012 – Me IFS Danmark (Forening for IFS terapeuter i Danmark) dlem af Dansk Psykoterapeutforening, MPF
- DKCEFT (Dansk Center for Emotionsfokuseret Terapi)
- ICEEFT (International Centre for Excellence in Emotionally Focused Therapy)
- Parterapeuter.dk (Forening for uddannede, professionelle parterapeuter i Danmark)