Følelsesmæssigt omsorgssvigt

Det kan vare mange år ind i voksenlivet, før det går op for dig, at du har oplevet følelsesmæssigt omsorgssvigt. Det kan føles diffust, fordi følelsesmæssigt omsorgssvigt handler om det, som ikke var. Det handler om fravær af noget, der skulle have været der. Det kan findes i alle samfundslag og i ellers velfungerende familier.

Mange forbinder sår eller traumer fra barndommen med psykisk eller fysisk vold, mobning, seksuelle overgreb, at vokse op i et hjem med alkohol- eller stofmisbrug, psykisk sygdom eller andre ting, som kan beskrives, fordi det var noget, der skete. Når du ikke er opvokset med noget af dette og alligevel har det svært, kan forklaringen nogle gange være følelsesmæssigt omsorgssvigt.

Det kan handle om, at du kan have været overladt til dig selv, når du havde brug for støtte. Du skulle klare for meget alene og følte dig ubeskyttet, utilstrækkelig og overvældet. Måske var du bange, ensom eller følte dig forkert i forhold til andre børn, der fik mere støtte af deres forældre. Der kan følge en skam med ensomheden, hvor du har følt dig forkert og som én, der ikke fortjente at få samme kærlighed og støtte som andre børn. Det kan føles ubegribeligt at forstå, hvorfor du ikke fik lov til at få det, du havde behov for.

Følelsesmæssigt omsorgssvigt kan også handle om ikke at føle sig elsket, set og forstået. Hvis du blev overset, kritiseret, mistolket eller ikke blev talt med af en engageret og interesseret voksen, kan det have givet en følelse af tomhed og identitetsløshed. Som barn fremkaldes man gennem de voksnes blik. Et barn har brug for et blik at spejle sig i, et varmt og kærligt blik, der fortæller én, at man er et dejligt barn. Et blik, der fortæller, at man er modig, selv når man fejler. Der  tilbyder trøst og støtte, når livet er svært.

Alle har brug for en nærværende opmærksomhed, som forstår og hjælper, når man ikke forstår sig selv og føler sig hjælpeløs. Det er også i det blik, man søger stoltheden og glæden, når man lykkes og gør det godt. Noget af det vigtigste en forældre kan give et barn, er det nærværende, engagerede og positive blik at spejle sig i. Det er det blik, barnet søger, når det gang på gang kalder, ”se mig!”, ”se hvad jeg kan”, ”så du det?”.

Hvis du som barn forgæves søgte din forældres varme, bekræftende blik og blikket enten ikke var der eller var kritisk, fordømmende eller negativt, kan det have sat spor i dig. En følelse af at være alene i verden, at være ubeskyttet, forkert eller ikke god nok.

Hvis man har været udsat for følelsesmæssigt omsorgssvigt, kan det betyde, at du som voksen har en øget psykisk sårbarhed, lavt selvværd og følelse af ikke at vide, hvem du er, hvad du godt kan lide eller hvad du føler. Det kan komme til udtryk i dine relationer til andre mennesker, hvor du måske går på kompromis, bliver pleasende og føler angst for at miste den anden eller omvendt bliver selvberoende, selvtilstrækkelig og betragter andre mennesker med skepsis og mistillid.

I terapien vil du ofte have spørgsmål som, hvorfor bliver jeg pleasende og bange for at sætte grænser, hvorfor kan jeg ikke lade andre komme tæt på, hvorfor bliver jeg så selvkritisk eller kritisk over for den anden, hvorfor er jeg så jaloux, hvorfor siger jeg ja til ting, jeg ikke har lyst til, hvorfor tør jeg ikke sige min mening, hvorfor finder jeg så hurtigt fejl hos andre  eller hvorfor er jeg sammen med en person, jeg ikke føler mig elsket af?

Alle disse mønstre og handlemåder er udviklet som måder at håndtere det oprindelige omsorgssvigt på. Når vi kan få øje for og for alvor forstå det, kan vi begynde at mærke, hvad vi i virkeligheden har brug for. Gennem terapien er det muligt for dig at begynde at forstå dig selv i dybden, at forstå dine mønstre og handlemåder og hvad de forsøger at hjælpe dig med og hvad de forsøger at skærme dig fra.

Jeg guider dig til at få det varme og forstående blik på dig selv, som du havde brug for fra en voksen, da du var barn. På den måde finder du dine oprindelige oplevelser, følelser og behov, som du nu kan hele gennem selvomsorg. I terapien vil du opdage og kunne transformere de begrænsende tanker og overbevisninger, du har fået om dig selv som følge af omsorgssvigtet.

Som barn fremkaldes man gennem de voksnes blik. Hvis man bliver overset, kritiseret, mistolket eller ikke bliver talt med af en engageret og interesseret voksen, kan det give en følelse af tomhed og identitetsløshed. ”